Case

Eksamensopgave fra Reklamelinjen stillet af reklamebureauet &Co. og TV 2 Lorry.

 

Brief fra TV 2 Lorry

TV 2 Lorry ønsker at rebrande sig selv som et regionalt medie med et globalt udsyn. Hvordan kan det nye TV 2 Lorry skabe opmærksomhed og buzz omkring sig selv som hele metropolens mediehus, og engagere borgerne i sendeområdet?

 

Indsigt

Mange mennesker føler sig lidt federe hvis de kommer med nyheden, ingen har hørt om endnu.

 

Problem

TV 2 Lorry skal hjælpe med at opfylde brugernes behov for at blive set og hørt, og bidrage til at komme i centrum i deres næste samtale med sociale fællesskaber og relationer

Løsning

Måden hvorpå TV 2 Lorry kan skabe buzz omkring deres rebranding er at lave noget larm i gaden inden for deres sendeområde. Konceptet er at TV 2 Lorry skal give brugerne nyheder med på farten baseret på hvor brugerne befinder sig. Brugerne får via deres telefon relevante nyheder ud fra deres lokation og samler på den måde nyheder op på deres vej gennem byen, så de har noget at snakke med deres venner, familie og kollega om, når de når frem.

Nyhederne er lokationsbaserede for at give brugerne en idé om hvad der foregår i deres egen by og lokalområde. Altså der hvor de selv færdes og befinder sig. Nyhederne er også lokationsbaserede for at gøre dem som relevante for brugerne som muligt. Nyheder er bare mere spændende, når de foregår lige der, hvor man selv er. Jo tættere på begivenheden man som er som bruger, jo med interessant bliver en nyhed.

Konceptet bygger derfor på sætningen: “Har du hørt at…” Det er ofte med udgangspunkt i denne sætning, at man overbringer nyheder til andre og TV 2 Lorry kan derfor blive dem, der hjælper brugerne med at give dem de interessante nyheder, som de kan fortælle videre til folk. Dermed bliver TV 2 Lorry brugernes informant og nyhedskilde og gør brugerne til dagens helt, som er først med de mest interessante nyheder fra lokalområdet. Altså bringer TV 2 Lorry brugerne i centrum af deres samtaler med andre folk og gør dem dermed til de mest interessante personer i rummet at snakke med.

Idé og koncept er udarbejdet i samarbejde med Louise Østervemb, David Køngerskov, Jimmi Hjort Jensen og Tobias Kjærside.