Frygten for at ens mave rumler når der er helt stille til et møde eller ved en sammenkomst.
Frygten for at man skal sidde ved siden af en meget tyk person på en lang flyrejse.
Frygten for at spise mad med hakket persille (eller andet grønt) fordi det kan sidde fast mellem tænderne uden man ved det.
Frygten for at løbe tør for benzin før man finder en benzintank når måleren er begyndt at lyse rødt.
Den akavethed når det går op for begge parter, at man har fået forkert nummer.
Frygten for at tjekke sin bankkonto.
Frygten for at der er sket ens bedsteforældre noget, når de ikke tager telefonen efter man har ringet flere gange.
Glæden ved at nogen man skal mødes med skriver at de er forsinkede, så de ikke opdager, at man også selv er forsinket.
Frygten for at vækkeuret ikke ringer og man sover over sig, når man skal til jobsamtale, eksamen, nå et fly eller noget andet vigtigt.
Frygten for at man har glemt noget vigtigt derhjemme når man skal på ferie.
Frygten for at få en dårlig bordherre eller -dame til en middag.
Frygten for at dukke op i det samme tøj som en anden gæst.
Frygten for tygge sig selv i kinden eller tungen lige efter man har gjort det en gang.
Frygten for at blive stoppet på vej ud af en butik, når man ikke har købt noget eller hvis man går ud af en butik med varer som man har købt i en anden butik.
Frygten for at slippe en prut i det offentlige rum eller i et rum sammen med andre.
Frygten for at snorke eller savle når man sover i offentlig transport.
Frygten for at se skyldig ud, selvom man er uskyldig.
Frygten for at der ikke kommer nogen, når man inviterer til fest.
Frygten for at give det samme i gave som en anden gæst til samme fest.
Frygten for at ens barn begynder at græde ombord på et fly.
Frygten for om du har parkeret ulovligt uden at vide det. Eller om du har stillet din p-skive rigtigt.
Frygten for at ens partner kan se på én, at man har været utro. Og frygten for at det skaber en hvis mistanke omkring én selv, når man på skrift ytrer sig om hvad man føler, når man har været utro – uden at man har været utro.
Frygten for at komme til at like nogens billede når man stalker andre på sociale medier.
Frygten for hvordan det bliver modtaget, når man siger noget man selv synes er for sjovt til ikke at blive sagt, men som er dybt upassende.
Frygten for at pantautomaten er gået i stykker når man endelig får slæbt alle sine flaske ned til automaten.